Diplomuddannelsen:
 
Opstart af nyt hold i januar 2010
 
Uddannelsen på Akupunkturskolen i Roskilde henvender sig til personer med en sundhedsuddannelse. D.v.s. sygeplejersker, fysioterapeuter, jordmødre, læger, kiropraktorer, social- og sundhedsassistenter eller personer med tilsvarende uddannelser - adgangskrav er anatomi, fysiologi og patologi på sygeplejeniveau.
 
Diplomuddannelsens indhold kort:

  • Yin & Yang
  • De 5 elementer og de 8 principper
  • De vitale substanser: Dannelse, funktioner og ubalancer
  • De 12 primære og de 8 ekstra meridianer
  • Akupunkturpunkterne, lokalisering og kombinationer
  • Moxa:  Teori og teknik
  • Sygdomsårsager, indre og ydre
  • Læren om Zang Fu (de indre organer): Funktioner og ubalancemønstre
  • Tunge- og pulsdiagnose
  • Behandlingsstrategier og principper
  • Behandling af Syndromer
  • Børneakupunktur, øreakupunktur og smertebehandling
  • Kostforståelse
  • Introduktion til kinesisk urtemedicin
  • Opstart af klinik, herunder brancheforening, forsikring, selvstændiges A-kasse, revision mm.
     

Diplomuddannelsens varighed:

Uddannelsen indeholder 541 timer vekslende mellem teori og praktik.
Der er undervisning hver anden uge, henholdsvis mandage og onsdage, afhængig af valgt hold.
Alle undervisningsdage vil være fra kl. 0900 - 1700.
 
 
Tilrettelæggelse af undervisningen:

Undervisningen tilrettelægges i en vekselvirkning mellem teoretiske oplæg i Traditionel Kinesisk Akupunktur og praktiske øvelser, hvor der indøves stikketeknik og punktlokalisering m.m.

Endvidere opfordres der til, at de studerende danner studiegrupper, hvor de sammen kan arbejde med hjemmeopgaver og lave praktiske øvelser.

 

Undervisningsmaterialer:

Al undervisning på skolen foregår på dansk og med udlevering af dansk materiale. Materialet vil blive udleveret på skolens første undervisningsdag, og løbende vil der blive udleveret yderligere materiale - passende til undervisningsforløbet.
Nåle og andre ting til øvelserne på skolen vil være til rådighed for eleverne.

Prøver og eksamen:

Der er løbende skriftlige opgaver og cases i uddannelsesforløbet.
Uddannelsen afsluttes med en skriftlig og en mundtlig eksamen.
 
Pris for uddannelsen:
Hele diplomuddannelsen med tilmeldingsgebyr, administrationsomkostninger, undervisningsmaterialer og eksamen  -  koster kr. 58.800,00 - med gebyr på kr. 4.800,00 ved tilmelding.
Tilmeldingsgebyret indeholder et administrationsgebyr på kr. 300,00.
 
Ved kontant betaling af hele uddannelsen fra kursusstart fratrækkes
kr. 3.000,00 i rabat - d.v.s. uddannelsen koster kr. 55.800,00.
 
Uddannelsen kan også betales over 9 gange á kr. 6.000,00.
Første undervisningsdag udleveres betalingsplan med forfaldsdatoer til dem, der vælger denne betalingsform.
 


 .